| 15.15 | Mord med Mayo (5:8)16:9 |
| Engelsk krimikomedieserie fra 2006. (The Gil Mayo Mysteries) Kriminalassistent Gil Mayo leder et opdagerhold bestående af drengerøven Martin, nørden Harriet og Gils ekskæreste, Alex. Alex og Gil har svært ved at indrømme, at de gamle følelser er ved at blusse op igen, så i stedet går de rundt og mundhugges. Og spændingerne mellem de to kolleger bliver ikke mindre, da de må opklare en kompliceret mordsag, der udspiller sig omkring en frisørsalon.
|
| 16.05 | Mord med Mayo (6:8)16:9 |
| Engelsk krimikomedieserie fra 2006. (The Gil Mayo Mysteries) En geografilærer er blevet myrdet. Gil Mayo tror, at ulovlige stoffer spiller en rolle i sagen, så han beder Mike Dean fra politiets narkoafdeling om hjælp. Samtidig opfordrer Gils datter ham til at invitere hans ekskæreste, Alex, hjem til middag. Men måske er det allerede ved at være for sent. Alex er nemlig blevet slemt betaget af Mike Dean. Er Gil ved at blive udkonkurreret?
|
| 17.00 | Deadline 17.00 |
| 17.30 | Bergerac: Graven |
| Engelsk krimi fra 1989. (Bergerac: The Dig) En gruppe arkæologistuderende er i gang med en udgravning på et stykke land, der siges at være ramt af en 1000 år gammel forbandelse. Og måske er der noget om snakken. For en nat bliver en af de studerende angrebet af et mystisk vinget væsen - og få dage senere forsvinder en anden studerende. Bergerac tror ikke på spøgelser, men måske er han havnet i et mysterium, som ikke engang han kan opklare.
|
| 18.20 | Verdens kulturskatte16:9 |
| "Sanaa, Yemens hovedstad" (Treasures of the World) Sanaa ligger i 2200 meters højde og har været beboet i mere end 2500 år. I det 7. og 8. århundrede blev byen et vigtigt center for spredningen af islam, og denne politiske og religiøse arv kan stadig opleves i byens 140 moskeer og 12 hammam'er (bade).
|
| 18.35 | Krigen i Arktis (2:2)16:9 |
| Tysk dokumentarprogram fra 2007. (Krieg in der Arktis) Finske og tyske tropper forsøgte at løbe stormløb mod Sovjet flere steder ved den finsk-sovjetiske grænse, men Den Røde Hær forsvarede sig indædt, og fronten var stort set statisk indtil Den Røde Hær i foråret 1944 iværksatte en offensiv, der tvang tyskerne til at trække sig tilbage. Konvojerne over ishavet med forsyninger til Sovjet blev angrebet af tyske ubåde og af Luftwaffe og led ufattelige tab, indtil det lykkedes briterne at sænke slagskibet Tirpitz, der lå ved Tromsø, og skaffe sig overherredømme i Arktis. I september 1944 indgik den finske general Mannerheim en våbenhvileaftale med Sovjet. Hitlers svar var en tilbagetrækning af de tyske tropper fra Finland, men han beordrede samtidig, at tilbagetrækningen skulle ske efter den brændte jords politik. De tidligere tysk-finske allierede var pludseligt blevet fjender, og tyskerne efterlod sig omfattende ødelæggelser i det nordlige Finland.
|
| 19.30 | DR2 Udland |
| Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
|
| 20.00 | Debatten |
| DR TVs direkte debatprogram om ugens aktuelle emner. Vært: Jesper Larsen. www.dr.dk/debatten. Sendes også 21.10.
|
| 20.40 | Sagen genåbnet: Savnet16:9 |
| Engelsk Emmy-belønnet krimiserie fra 2008. (Waking the Dead: Missing Persons) På en jernbaneperron forsvarer en kvinde sin datter mod en tasketyv. Dermed havner hun selv i politiets søgelys. Kvindens dna matcher nemlig et dna-spor, der blev fundet på gerningsstedet for et brutalt, uopklaret mord 15 år tidligere. Hvilken forbindelse har kvinden med mordet? Kriminalkommissær Boyd og hans hold af specialister går på jagt efter svaret. Samtidig har Boyd i al hemmelighed iværksat en eftersøgning af sin egen søn, som han ikke har set i årevis. Peter Boyd: Trevor Eve. Grace Foley: Sue Johnston. Eve Lockhart: Tara Fitzgerald. Manuskript: Declan Croghan. Instruktion: Tim Fywell.
|
| 22.20 | Historien om telefonen |
| Alting har en historie er den bagvedliggende tanke for programserien 'Historien om'. Masser af de ting vi omgiver os med i hverdagen gemmer på sjove historier om tingenes opfindelse eller tilblivelse og mange sjove anekdoter knytter sig til for eksempel telefonen, fordi vi alle sammen har et forhold til den. Telefonen, et apparat kun det bedre borgerskab har råd til i starten. Telefonens historie handler også om telefonistindernes arbejde, om lumre samtaler på 80'ernes store telefonsucces Træfpunkt 0059, og så handler det om de første mobiltelefoner som vejer 10 kg og bæres i en kuffert. Sendt første gang 15.11.07.
|
| 22.30 | Deadline |
| Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Anja Bo. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline
|
| 23.00 | Smagsdommerne |
| Ugens kunst og kultur sættes på plads af DR2s egne smagsdommere. Vært: Adrian Lloyd Hughes. www.dr.dk/smagsdommerne. Sendes også 19.10.
|
| 23.40 | Kodenavn DP (2:2) |
| Fransk thriller-miniserie fra 2004. (Nom de code DP) Det er lykkedes fransk-araberen Léon at infiltrere terroristen Bilals gruppe, der planlægger et stort terrorangreb et sted i Frankrig. Men efterretningsagenten Nathalie har erfaret, at også israelerne har infiltreret gruppen - og at de er parate til at ofre Léon for at styrke deres egen agent. Nu handler hun på egen hånd for at redde Léon. Men kan han hjælpe hende med at afsløre, hvor og hvornår terrorangrebet skal finde sted ? Nathalie: Anne Brochet. Léon: Maher Kamoun. Bilal: Asil Raïs. Manuskript: Frédéric Krivine. Instruktion: Patrick Dewolf.
|
| 01.15 | DR2 Udland |
| Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
|
| 01.45 | Modige kvinder: Ilda Boccassini16:9 |
| Ilda Boccassini, State Attorney, Mafia Prosecutor, Italien. Lene Johansen har mødt Ilda Boccassini der er kaldt "Mafiosoernes værste Mareridt", fordi hun stod bag efterforskningen af drabet på hendes gode ven og kollega, Giovanni Falcone. Hun har stået i spidsen for korruptionsanklagerne mod Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, der har kvitteret med spottende at kalde hende "Røde Ilda". Ilda Boccassini betegnes ikke alene som en af Italiens, men også som en af verdens dygtigste advokater - men prisen har været høj både for hende og hendes børn. Sendt første gang 13.10.
|
| 02.15 | Godnat |